Byens fabrik



Foredraget uddyber fortællingen om "Byens Fabrik" i de nye udstillinger og vil give eksempler på det arbejde og den viden, der ligger bag et udstillingsafsnit. Der fortælles om tobaksindustriens start i Vestjylland, og om hvordan købmandslægten Færch investerede i branchen. Familiens historie følges i fem generationer som fabrikanter i Holstebro. Men det er også historien om samspillet mellem en by, dens mennesker og en enkelt stor virksomhed, der skabte en særlig kultur i Holstebro igennem godt et århundrede. En linje trækkes via tobakkens afvikling op til i dag med Færch Plast som en ny tids industrieventyr.


ONSDAGSFOREDRAG
Onsdag den 25. marts 2020 kl. 19.30

Esben Graugaard, dr. phil.

ONSDAGSFOREDRAG

Foredragene arrangeres af Holstebro Museumsforening i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet. Medlemmer af Holstebro Museumsforening har gratis adgang - for ikke medlemmer koster det 50 kr.
Billet købes ved indgangen.

Alle foredragene begynder kl. 19.30 i Folkesalen på Holstebro Museum. I pausen er der mulighed for at drikke kaffe/te og nyde kage. Dette bestilles og betales i caféen før foredraget.

Husk at der er mulighed for at spise i Restaurant Støberiet inden foredragene begynder. Dagens ret tilbydes for 158 kr. Bordbestilling er nødvendig på telefon 97 42 60 00 og gerne inden kl. 12.00 på dagen.