Genopdag vikingetid og middelalder 

Cykeltur ved Sahl og Vinderup
v/ museumsinspektør Astrid Skou Hansen, Holstebro Museum

Vi cykler en aftentur i det forhåbentlig gode sommervejr og oplever Vinderupområdet med de mange kulturspor fra vikingetid og middelalder. Undervejs vil vi høre mere om, hvad der har gjort Vinderupområdet til noget særligt, dengang for ca. 700 til 1000 år siden. Vi skal blandt andet forbi Vinderup Vold, Sahl Kirke og flere vikingetidsbebyggelser med rige detektorfund. Turen bliver på omkring 15 km, som cykles i roligt tempo med flere pauser undervejs. Ved Sahl kirke drikker vi vores medbragte aftenkaffe.

Cykelturen er en del af Europæisk Kulturregion Midtjyllands festival "Genopdag".
Praktiske oplysninger: 
Turen er gratis og kræver ikke tilmelding. Husk tøj efter vejret. Medbring selv kaffe. Turen forventes at vare ca. 2 ½ time. Der tages forbehold for aflysning ved meget dårligt vejr - evt. aflysning vil blive annonceret på facebook og museets hjemmeside.

Mødested: 
Vinderup Station.