Corona_onsdagsforedrag

Corona - dokumentation af samtiden

Der var næppe nogen, der havde forestillet sig, at året 2020 skulle blive meget anderledes end vores vante hverdag. Men fra at være sprunget ind i et helt nyt årti med en masse forhåbninger og drømme gik verden næsten i stå pga. en pandemi. Corona, Covid-19 og lock-down kom hurtigt på alles læber og fyldte alles tanker. Derfor har Holstebro Museum valgt at lave en særudstilling om vestjydernes hverdag under Corona. 

Kom og hør Sara Hai Abildtrup fortælle om arbejdet med indsamlingen og opbygningen af den nye udstilling "Livet under Corona". Hør hvor forskelligt Corona påvirkede os, og hvilke tanker og nye vaner der prægede de måneder, hvor landet, ja hele verden, lukkede ned.

ONSDAGSFOREDRAG
Onsdag den 4. november kl. 19.30
v/ Sara Hai Abildtrup, cand.mag., museumsinspektør, Holstebro Museum

Vi henstiller til, at der på forhånd købes billet til foredraget. Er der ledige pladser, vil det dog også være muligt at købe billet ved indgangen.

Der er mulighed for at spise i Restaurant Støberiet, inden foredraget begynder. Restauranten tilbyder "Dagens ret" for 158 kr. plus billetgebyr. Tilbuddet skal købes her senest tirsdag den 3. november kl. 10.00.




ONSDAGSFOREDRAG


Foredragene arrangeres af Holstebro Museumsforening i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet. Medlemmer af Holstebro Museumsforening har gratis adgang - for ikke medlemmer koster det 50 kr. plus billetgebyr.

Alle foredragene begynder kl. 19.30 i Folkesalen på Holstebro Museum. I pausen er der mulighed for at drikke kaffe/te og nyde kage. Dette bestilles og betales i restauranten før foredraget.
.