Kinas århundrede - Del 1 

Hvilke konsekvenser får Kinas Silkevejsprojekt for verden og Europa - politisk, økonomisk og i forhold til menneskerettighederne?

Et bælte af infrastrukturprojekter og en maritim vej til varer - det er Kinas moderne variant af Silkevejen (Belt and Road Initiative (BRI)). 

Professor Jørgen Delman fortæller om, hvad projektet går ud på, og hvorfor det er vigtigt for Kina. Desuden beretter han om, hvilken betydning projektet har for samarbejdslandene, for menneskerettighederne, og for måden verden hidtil har indrettet sig på under den liberale verdensorden.


TORSDAGSFOREDRAG
Torsdag den 27. januar 2022 kl. 19.30
v/Jørgen Delman, professor i Kina-studier, Københavns universitet

Der skal købes billet til foredraget på forhånd.

VI PASSER PÅ DIG:
Mundbind er påbudt, når man går og står.
Deltagere får tildelt anviste pladser. Hvis man vil sidde sammen, bookes billetter på samme mailadresse.


TORSDAGSFOREDRAG

Foredraget arrangeres af Holstebro Museum i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet. Medlemmer af Holstebro Museumsforening og Folkeuniversitets storkundeordning har gratis adgang - for ikke-medlemmer koster det 50 kr. plus billetgebyr.

Foredraget begynder kl. 19.30 i Folkesalen på Holstebro Museum. I pausen er der mulighed for at drikke kaffe/te og nyde kage. Dette bestilles og betales i caféen før foredraget.