Personificering

Personificering af fortiden


I dette foredrag fortæller Bjørnar Måge, der er museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, historien om, hvordan en birkebarksklump med tandmærker gav os stenalderpigen Lola og et helt nyt indblik i livet i tidligneolitikum. De ydre rammer for hendes liv afdækkes ved hjælp af de mange fantastiske fund fra udgravningerne ved Femern undersøgelsen. 
Vi skal også høre om, hvordan Lola, 5750 år efter hun levede, blev rammen og omdrejningspunktet i museets helt nye stenalderudstilling.

Bjørnar Måge er museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster og projektleder ved Femernbælt undersøgelserne, som har afdækket et helt unikt stenalderlandskab under vand og tørv.


ONSDAGSFOREDRAG
Onsdag den 18. november kl. 19.30
v/ Bjørnar Måge, museumsinspektør, Museum Lolland-Falster

Der skal købes billet til foredraget på forhånd.

VI PASSER PÅ DIG:
Mundbind er påbudt, når man går og står.
Deltagere får tildelt anviste pladser. Hvis man vil sidde sammen, bookes billetter på samme mailadresse.

Der er mulighed for at spise i Restaurant Støberiet, inden foredraget begynder. Restauranten tilbyder "Dagens ret" for 158 kr. plus billetgebyr. Tilbuddet skal købes her senest tirsdag den 17. november kl. 10.00.



ONSDAGSFOREDRAG


Foredragene arrangeres af Holstebro Museumsforening i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet. Medlemmer af Holstebro Museumsforening har gratis adgang - for ikke medlemmer koster det 50 kr. plus billetgebyr.

Alle foredragene begynder kl. 19.30 i Folkesalen på Holstebro Museum. I pausen er der mulighed for at drikke kaffe/te og nyde kage. Dette bestilles og betales i restauranten før foredraget.