
Event
Berømte dyr i historien
8. november 2023
Kl. 19.00
Folkesalen på Holstebro Museum
ONSDAGSFOREDRAG
Jeg kan de bedste historier om dyr! Nej, det kan jeg! I aftenens foredrag dyster Sara og Lotte fra Holstebro Museum om at fortælle de mest underholdende anekdoter om historiske dyr. Hør om Napoleon og Wellingtons heste. Airedaleterriere i gasmasker og andre dyr under 1. Verdenskrig. Colosseums løver. Giraffens vandring i 1825 fra Marseilles til Paris. Varulve og Middelalderens retssager mod rotter og harer. Og mange andre…
Undervejs trækker vi vejret og taler om, hvad vi kan lære af historiens dyr – om historien, om dyr og ikke mindst om at være menneske. Hvem får det sidste ord?
Praktiske oplysninger:
v/ Sara Hai Abildtrup og Lotte Isager, Holstebro Museum
Foredraget arrangeres af Holstebro Museum og Holstebro Museumsforening.
Medlemmer af Holstebro Museumsforening har gratis adgang – for ikke medlemmer koster det 50 kr.
Foredraget begynder kl. 19.00 i Folkesalen på Holstebro Museum. I pausen er der mulighed for at drikke kaffe/te og nyde kage. Dette bestilles og betales i caféen før foredraget.
Bemærk, der skal bestilles/købes billetter til foredraget.
Følg Holstebro Museum på Facebook og Instagram, så du altid kan holde øje med alle vores spændende aktiviteter og begivenheder.