
Event
Debataften. Ulven, jægeren og landmanden
12. oktober 2022
Kl. 19.30
Folkesalen på Holstebro Museum
ONSDAGSFOREDRAG
Kom til en spændende debataften om ulven og mød jægeren og landmanden. Begge bruger naturen ofte, men på hver sin måde. Da ulven vendte tilbage til den danske natur i 2012 var de nødt til at forholde sig til den. Men hvad betyder ulvens tilbagevenden for deres brug af naturen? Og hvordan ser de fremtiden med ulven? Kom og hør en landmand og en jægers perspektiv på ulven i den danske natur.
Praktiske oplysninger:
v/ Jægerforbundet og Landboforeningen
Foredraget arrangeres af Holstebro Museumsforening i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet. Medlemmer af Holstebro Museumsforening har gratis adgang – for ikke medlemmer koster det 50 kr.
Foredraget begynder kl. 19.30 i Folkesalen på Holstebro Museum. I pausen er der mulighed for at drikke kaffe/te og nyde kage. Dette bestilles og betales i caféen før foredraget.
Bemærk, der skal købes billetter til foredraget.