Folkesalen ligger i hjertet af museumsbygningen på Museumsvej 2 A-B midt mellem Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum.
Salen har plads til 125-150 siddende gæster – alt efter om der er tale om placering ved borde eller på stolerækker.
Lokalet indeholder AV-udstyr, som gør det muligt at vise præsentationer med lyd. Holstebro Museum råder også over trådløse mikrofoner.
Forplejning skal ske gennem Museumscafeen på Holstebro Museum og skal aftales direkte med cafeens forpagter.
Gratis oplæg
Når du booker Folkesalen til møder, konferencer eller andre events inden for museets almindelige åbningstid, tilbyder Holstebro Museum et gratis oplæg (10-15 minutter) med arkæologisk eller historisk indhold.
Dette aftales ved booking og kan naturligvis fravælges, hvis ikke det passer til dit arrangement.
Rabat på museumsentré
Entré til museets udstillinger er ikke inkluderet ved leje af Folkesalen.
Vi kan dog tilbyde rabat ved grupper på mindst 10 personer, som betaler samlet. Det aftales nærmere ved booking.
Museet er tilgængeligt for alle. Via vores hovedindgang er der handicapvenlig adgang til alle faciliteter, herunder Holstebro Museums udstillinger, foredragssal, butik og café.
Der er to handicapparkeringspladser på Museumsvej umiddelbart overfor museets hovedindgang. Der findes handicapvenlige toiletter ved museets indgang.
Skal Holstebro Museum være venue for næste møde, konference eller event?
Kontakt os for et uforpligtende tilbud på telefon: +45 96 11 50 10
Søg på Holstebro Museum