Minder fra Corona-nedlukningen

Coronanedlukningen er historisk, og den påvirker os alle; dine og mine tanker kredser om corona og samfundssind, vores rutiner er anderledes og nye, og vi må tilpasse os.

På Holstebro Museum vil vi gerne dokumentere dette i form af tanker, hverdagsfortællinger og genstande. Og vi har brug for din hjælp!

Har nedlukningen eksempelvis påvirket dit sociale liv negativt eller positivt? Har du oplevet mennesketomme gader eller overfyldte legepladser? Er du blevet en mestersurdejsbager? Har du fået udvidet dit kendskab til den danske sangskat? Er du begyndt på en ny hobby? Eller har du haft rygende travlt på dit arbejde?


Send din beretning, billeder eller dit forslag til en coronagenstand i en mail til museumsinspektør Sara Hai Abildtrup
sara.abildtrup@holstebro-museum.dk 

Skriv meget gerne dit navn, dato, alder, bopæl, samt hvad du laver til dagligt, og hvis du ønsker at være anonym. Alle oplysninger behandles fortroligt.

Materialet kommer til at indgå i Holstebro Museums samling, og vil i fremtiden kunne bruges i museets formidling om coronaepidemien.