Foredrag 2025

Foredragsholder: 
Dr. Phil. Steen Bo Frandsen, Professor, Grænseforskningsinstituttet

Tema:
I 1840’erne og 1850’erne var der i Danmark en meget lang, dramatisk politisk kamp om den jyske jernbanes linjeføring.

Fra Stænderforsamlingen i Viborg kom der tidligt en plan for en jernbane langs den jyske højderyg, der skulle forbinde Jylland med de nye jernbaner i hertugdømmerne og tilgodese de jyske handelsinteresser.

Resultatet af kampen om linjeføringen blev dog en helt anden end den, der var blevet ønsket på møderne i Stænderforsamlingerne i Viborg i 1840erne.

I stedet kom den dominerende linjeføringen i Jylland til at gå – ikke midt i Jylland – men til de østvendte fjordbyer.

En linjeføring, der ganske vist blev kombineret med tværgående linjeføringer. Men denne østlige linjeføring fik afgørende betydning for Vest- og Midtjyllands underordnede rolle – i nationalstaten. Den østlige linjeføring i Jylland cementerede hovedstadens dominerende rolle og bestemte den struktur, som også i dag lægger op til at tale om flere Jyllande i økonomisk og infrastrukturel betydning.

Foredragsholder:
Ph.d. Lotte Isager, antropolog og projektleder, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro

Tema:
Med dannelsen af Det danske Hedeselskab den 28. marts 1866 begyndte danmarkshistoriens største egnsudviklingsprojekt.

Hovedformålet for selskabet var at ”fremme frugtbargørelsen af den jyske halvø” igennem oplysning om heden samt støtte til forberedende arbejder såsom engvanding, beplantning og udbygning af vejene.

En regulær omkalfatring af det danske landskab blev sat i gang, og der opstod hurtigt en næsten mytisk aura omkring arbejdet med at forvandle særligt de jyske hedelandskaber.

Foredraget handler om Hedeselskabets virke for at skabe økonomisk og social udvikling i det indskrumpede kongerige, som efter krigen i 1864 var blevet en småstat i Europa.

Det går tæt på Dalgas og hans livsprojekt, der forvandlede Jyllands landskaber og livsformer markant, herunder årene som vejingeniør i Holstebro.

Foredragsholder:
Ph.d. Christian Ringskou, souschef, Ringkøbing Fjord Museer

Tema:
Det gamle Vestjylland klarede sig uden byer – næsten. Bønderne handlede på landet (selv om de ikke måtte), de søgte de store markeder, og de tog den lange tur til de østjyske købstæder.

Holstebro, Lemvig og Ringkøbing var små. Alligevel var de fuldt og helt byer. De forsøgte at hævde deres monopol på handel og håndværk.

Da alt det nye kom til Vestjylland – hedeopdyrkning, plantager, jernbaner, landeveje mergel, kartofler og kunstgødning – voksede befolkningen, og der blev brug for flere byer.

Herning, Struer, Skjern, Ulfborg, Vemb, Vinderup og alle de andre nye byer fyldte hedens bytomme rum ud. Den nye tids bønder havde brug for handel, håndværk og service, og de havde brug for det tæt på.

Foredragsholder:
Ph.d. Kasper Rathjen, historiker og udviklingschef Frilandsmuseet Hjerl Hede, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro

Tema:
Foredraget fortæller historien om H.P. Hjerl Hansens projekt med Hjerl Hede, først som et blandt mange opdyrkningsprojekter til sidenhen at blive et bevaringsprojekt af national betydning.

Fra købet af hedearealet omkring Flyndersø ved århundredets begyndelse til erhvervelsen af Jyllands ældste bondegård, Vinkelgården, der blev startskuddet til frilandsmuseets begyndelse i 1930.

Foredraget undersøger, hvad det var for en særlig natur- og kulturarv, den store forretningsmand forsøgte at bevare på Hjerl Hede.

Afslutningsvis stiller foredraget skarpt på frilandsmuseets rolle i dag, og de fremtidige planer.

Foredragsholder:
Line Vestergaard Knudsen, lektor, Aalborg Universitet

Tema:
Holstebro Zoologiske Have havde en kort levetid mellem 1939 og 1943, men masser af historier knytter sig hertil.

Det er historien om dyr som fritidsliv og underholdning for mennesker, om at forsøge at skabe en zoologisk have for hele Vestjylland og om hele den internationale “business”, der var omkring zoologiske haver i disse årtier.

Zoologisk Have fik meget opmærksomhed blandt Holstebros borgere, og der blev flittigt skrevet om dyrene og deres tilstand i Dagbladet, så folk kunne følge med i deres liv.

Der var også mange udfordringer ved at have en zoologisk have, og allerede i 1943 måtte man lukke haven igen.

Foredraget stiller skarpt på Holstebro Zoologiske Haves korte historie, en parentes blandt Holstebros mange historier om dyr og mennesker og søger samtidig at placere den nu for længst forsvundne have i en større historie om zoologiske haver.