|
Helle Henningsen

Fortidsmindedag – få historien om Skærum Kapel

19. april 2026
13:00
Mødested: Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb

Skærum Kapel gemmer stadig på hemmeligheder

Oplev historien om Skærum Kapel sammen med arkæolog Helle Henningsen og arkæologer fra Holstebro Museum.

I middelalderen hørte kapellet til Tvis Kloster og var en del af munkenes område sammen med Skærum Mølle. Kapellet blev også brugt som kildekapel, hvor folk valfartede til for at hente det helbredende vand fra den nu udtørrede kilde.

Stor arkæologisk interesse for området
Arkæologiske udgravninger og nyere forskning viser, at kapellets historie muligvis går længere tilbage end munkene, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.

Her i 2026 er arkæologerne i færd med at lave nye målinger med georadar for at blive klogere på stedets historie. Kapellet er sandsynligvis fra 1100-tallet, men er måske bygget før.

Til fortidsmindedag 2026 fortæller arkæologerne om fundene og viser, hvordan moderne arkæologiske metoder kan kaste nyt lys over kapellets historie.

Besøg Skærum Mølle før eller efter fortidsmindedagen
Før og efter arrangementet kan alle interesserede nyde hyggen i Skærum Mølles pejsestue, hvor der vil være åbent kl. 11:00-17:00.

Her er det muligt at købe smørrebrød m/øl eller vand (DKK 100,-) samt kaffe m/kage (fra DKK 80,-). Halv pris for børn under 12 år.

Hvordan deltager du?

  • Mød op på Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb
  • 19. april 2026 kl. 13:00
  • Gratis og kræver ikke tilmelding
  • Vandringen er cirka 1-2 kilometer
  • Ruten egner sig ikke til personer med gangbesvær
  • Vi frabeder os, at hunde deltager i vandringen
  • Husk praktisk fodtøj og overtøj efter vejret
Køb billet