
Jernmænd
Oplev de fremsynede mænd, der satte gang i jernindustrien i Vestjylland
Jernmænd er historien om jernindustrien i Vestjylland fortalt gennem de personer, der gik forrest og var med til at præge en industri og en hel egn.
Her møder du blandt andet iværksætteren, formersvenden, den trofaste medarbejder og direktøren i en stemning, der oser af industri og fabrik.
Historien leder frem til i dag, hvor jernmændene og -kvinderne på en af Vestjyllands største private arbejdspladser i dag, Vald. Birn A/S, fører arven videre.
Jernstøberier blev spydspidsen i de danske købstæders industrialisering. Faglærte formersvende anvendte og introducerede en teknologi udviklet i England og Tyskland i 1700-tallet. Ringkøbing amts første jernstøberi blev grundlagt i 1846 af kleinsmedemester Jens Holbek.
I kraft af sejladsmulighederne var netop Ringkøbing bedre placeret end Holstebro med hensyn til import af råstofferne jern, kul og cinders fra England og Skotland. I 1855 etablerede Holstebro-købmænd en havn ved ladepladsen Struer. Herefter begyndte købmænd i byen at importere jern og fossilt brændstof fra England og Skotland. I 1862 grundlagde iværksættere det første jernstøberi i Holstebro.
Birn-slægten – skæbnefortællinger gennem generationer
Vores fortælling spænder over seks generationer; fra den vandrende tyske håndværkersvend på valsen i 1840’erne til ledelsen af en international koncern i det 21. århundrede. Et Europa i kraftig forandring som følge af industrialiseringen øgede mobiliteten blandt de faglærte.
På den måde kom ny viden og teknologi til Vestjylland fra især de tyske lande. Denne udvikling gav de enkelte individer hidtil usete muligheder, hvor friheden skabte rum for de tilfældigheder der skaber historien.
Flere oplevelser

For børn: Lav arkæologiske samlekort
Gå på opdagelse blandt årtusinders historie og design jeres helt egne arkæologiske samlekort.

Historiske gådejagter hele sommeren
Oplev to spændende gådejagter i Holstebro. Løs mysterier om modstandsmanden Johannes og byens store mordbrand.

Sommer på museet: Gratis entré for børn
Holstebro Museum holder åbent hele sommeren med gratis entré for børn. Her kan familier gå på opdagelse i udstillinger om Holstebro og omegn.

Kom på detektorskole: Lær at finde fund
Leder du efter en børnevenlig sommeraktivitet i Holstebro? På Holstebro Museum kan I komme på detektorskole og lære at bruge metaldetektor.

“Nation” og “ånd” under kærlig behandling
Oplev et aktuelt og tankevækkende debatarrangement i Holstebro - om nation, ånd og uenighed i en tid præget af polarisering.

Skattejagt: Find de skjulte rotter
Tag på eventyr gennem danmarkshistorien sammen med Museumsrotten. En sjov og lærerig oplevelse som I selv kan løse ganske gratis, når der er indløst billet.

Fra de første Holstebroere til Flamingo Pubben
Holstebro Museums tidslinje viser udvalgte nedslag i egnens historie - fra de første mennesker i Danmark til nutidens by.

Legetøjs-historie: Blik, bevægelse og fantasi
Enestående samling af bliklegetøj fra 1890’erne og frem, hvor mekaniske figurer, skibe og fly bringer leg til live.

Børnenes markedsplads
Besøg børnenes markedsplads og oplev i børnehøjde hvordan handel har bundet Holstebro sammen med omverdenen.

Smykket og dets 1.000 års rejse
Oplev et unikt guldsmykke med en 1000 år lang, mystisk historie. Det er et vestjysk detektorfund - og danefæ.

Gådejagt: Hvem stak Johannes?
Hjælp modstandsmanden Johannes med at finde den stikker, der forrådte ham. Gådejagten er for familier, skoler og grupper.

Løs mysteriet om Den Store Mordbrand
I 1794 hærgede en voldsom mordbrand Holstebro. Genoplev det hele med en spændende gådejagt i bymidten.

Jernmænd
Historien om jernindustrien i Vestjylland fortalt gennem de personer, der gik forrest. En udstilling om mod, teknologi og udvikling.

Holstebro gennem ild og vand
Tag på en rejse gennem tid og historie, hvor vi udforsker byens fortid og fejrer 750 års modstandskraft.
Se alle