Kom i lære som viking og lær at kæmpe
Kender du et barn med en viking i maven?
Så kom på Vikingeskole i vinterferien på Holstebro Museum. Torsdag den 13. februar bliver museumshaven omdannet til en sand kampplads, hvor alle kan lære at slås som en ægte viking.
Vikinger fra den historiske kampgruppe, Jotar Hirti, kommer og lærer fra sig. De medbringer seje sværd og skjolde, som kan lånes under aktiviteten.
Alle børn kan kæmpe med
Kamptræningen foregår kl. 12:00, kl. 13:00, kl. 14:00 og kl. 15:00, og der kan købes billet online. Hver træning varer 30-45 minutter og passer til både små og store, da der tilpasses efter alder og færdigheder.
Jotar Hirti er en jysk kampsportsklub, der træner kamp med økse, sværd og spyd – blandt andet vikingekamp.
På krigerskolen kommer børnene blandt andet til at prøve:
- Basistræning
- Eksercits-træning
- Kamplege
Det koster DKK 40,- pr. person at deltage i kamptræningen i museets vikingeskole i vinterferien.
Fotos: Jotar Hirti til træning og ved opvisning.
Flere oplevelser

Vikingeskole: Kæmp som en viking
Vinterferien står i vikingernes tegn på Holstebro Museum. Kom i vikingeskole og lær at kæmpe som en viking.

Vikingeskole: Læderpung og runer
Tag på vikingeskole i vinterferien: På workshoppen lærer du at skrive runer og at lave din egen læderpung.

Vinterferie med vikinger og gådejagt
Hele vinterferien er der familie- og børnevenlige aktiviteter, hvor alle kan lære om vikingernes liv.

Gratis omvisning: Viking om vinteren
Hvad lavede vikingerne egentlig om vinteren? I vinterferien kan du komme på gratis omvisning og blive klogere på vikingerne.

Foredrag: Danmark besat – dengang og i dag
Rejs med tilbage til 9. april 1940 i et foredrag om besættelsen. En del af vores historie, som stadig vækker stærke følelser og holdninger.

Foredrag: Klosterheden – En skov af historier
Bliv klogere på det store skovområde, Klosterheden Plantage. Foredraget byder på en skov af historier, klovnerier og paradokser omkring bæredygtighed.

Foredrag 2025
Her finder du listen over de spændende foredrag, du kan opleve i 2025. Siden opdateres løbende.

Løs mysteriet om Den Store Mordbrand
For 251 år siden hærgede en voldsom brand Holstebro. Genoplev 'Den Store Mordbrand' med spændende gådejagt i bymidten.

Foredrag: Arkæologi fra luften
Få fortællingen om mere end 47.000 helt nye arkæologiske fund, som er gjort via luftfotos og avancerede geofysiske undersøgelser.

Rotterne er løs: Kom og find dem
Tag på eventyr gennem Danmarkshistorien sammen med Museumsrotten. Hjælp med at finde rottens venner, mens du går på opdagelse.

Jernmænd
Jernmænd er historien om jernindustrien i Vestjylland fortalt gennem de personer, der gik forrest og var med til at præge en industri og en hel egn.

Det eventyrlige Loft
I udstillingen får du Holstebros og Vestjyllands historie i 14 kapitler. Kom tæt på vikinger, 2. Verdenskrig og andre afgørende perioder.

Smykket
Oplev et unikt guldsmykke med en 1000 år lang, mystisk historie. Det er et vestjysk detektorfund og er lige nu udlånt af Nationalmuseet.

Holstebro gennem ild og vand
Tag på en rejse gennem tid og historie, hvor vi udforsker Holstebros fortid og fejrer en by, hvis modstandskraft strækker sig over 750 år.
Se alle